Logens historie

Logen Harmony blev indviet den 7. november 2007 på Vallø Slotskro, Vallø by, samme dag som Stormesterens loge blev indviet på Vallø Slot.

Forud for indvielsen blev der afholdt adskillige møder i ”gode venners lag”. Disse møder blev afholdt henholdsvis på Vallø Slot og Vallø Slotskro med deltagende brødre fra hele landet og dette fandt sted før Storlogen blev indviet.

Ved den lejlighed udtalte daværende SM Hst..Æ broder Uffe Grosen Larsen følgende:  Med indvielsen af denne loge, den første nye i Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark, skal denne loge Harmony nr. 6 i Storlogens matrikel, være et udgangspunkt for nye loger på Sjælland.

Logen havde allerede den 3. september 2008 sin første optagelse – en dobbelt optagelse – af brødrene Thomas Danielsen og Mogens Henckel.

Alle loge møderne startede med broderligt samvær og en velkomstdrink på Vallø Slot, hvorefter brødrene begav sig til logemøde på Vallø Slotskro.

Brødrene fra Harmony var medvirkende til, at der blev stiftet en ny loge i København, logen Syvstjernen, som fik hjemsted på Vesterbro og blev indviet den 6. september 2008, de syv stiftende brødre kom alle fra logen Harmony.

Den 1. februar 2012 flyttede logen til Haslev, idet man lejede loge huset, hvor Dansk Broder Orden har til huse.